En hæder til hele Færøerne

I konkurrence med 217 andre film, vandt sommerfilmen, som var produceret for Visit Faroe Islands, international filmpris i Tjekkiet

Som repræsentant for Sansir var Bogi Henriksen, kreativ direktør, og Tór Verland Johansen, kundedirektør, í Tjekkiet for at modtage filmprisen på "Karlovy Vary International Tourism Film Festival":

- Vi fik megen ros for både de storslåede billeder og for Eivørs musik, men det var især Un-konceptet og måden som det bliver anvendt på, som begejstrede juryen, siger Tór Verland og tilføjer:

- At filmen hele fem gange har vundet hæder på internationale filmfestivaler, er vi på Sansir selvfølgelig meget stolte af. 

Filmen har vundet priser indenfor kategorierne editing, eco-tourism, outdoor tourism og best script. Nyeste hæder som den prisvindende film har fået, er i kategorien film over tre minutter, som blandt andet markedsfører lande, områder og byer.

Konceptet, som var udviklet til Visit Faroe Islands og som er grundlaget under filmen, vandt årets marketingkampagne i 2013. Det er Sansir, Liquidminds og Kovboyfilm som har stået for produktionen af den prisvindende sommerfilm. Samme team står bag Visit Faroe Islands vinterfilm, som var lanceret efteråret 2014.